Indledning

Inden jeg i kommende nyhedsbreve fortæller om traditioner i strik fra disse lande vil jeg gerne starte med at fortælle lidt om landene, og den danske relation til dem.

 

Allerede i vikingetiden har vi haft livlig handel med Baltikum, og dele af det nuværende Estland var dengang dansk.

I 1100 og 1200 årene kom Estland og Letland under tysk indflydelse, hvor Litauen udviklede sin egen stat, der i 1385 blev katolsk i en union med Polen, mens de to andre stater, der var forbundet med Tyskland blev lutherske efter reformationen.

Efter Den Livlandske Krig 1558-83 blev området delt mellem Sverige og Polen, og i 1700 tallet kom hele Baltikum under Rusland.

I 1918-20 fik de tre baltiske lande deres selvstændighed. I 1940-41 og efter 1945 blev området igen 

under russisk herredømme, for først i 1991 at opnå deres selvstændighed igen. D. 24. august 1991 

genoprettede Danmark, som det første land i verden, diplomatiske forbindelser med alle tre lande. Mange husker sikkert stadigt den glæde vores daværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen 

 

lagde for dagen i den anledning.

Og når vi er ved De Baltiske Lande, skal jeg ikke forglemme at omtale myten om dannebrog. Under slaget ved Lyndanise, Tallinn i 

Estland, fortæller historien, at det danske flag d. 15. juni 1219 faldt ned fra himlen, hvorefter krigslykken vendte. Dagen omtales i 

kalenderen som Valdemars dag og der flaget overalt i Danmark.

 

Kilder: Store Nordiske Leksikon, Wikipedia, Politikken.


estiske flag

Estisk strik

Haapsalu`s kniplingsstrik

DSC 1328 web

Haapsalu, en by på vestkysten af Estland er sammen med Tallinn kendt viden om for deres smukke sjaler og tørklæder i kniplingsstrik.

Det er meget specielt for strikkere fra disse to områder, at hver strikker har udviklet sin egen teknik til dele af mønstrene, næsten som vi hver især har vor egen håndskrift.

Traditionen med Haapsalu sjaler går mere end 200 år tilbage og de er næsten altid strikket i uld.

I starten af 1800-tallet, mens Estland var under russisk herredømme opstod der en hjemmeindustri med sjaler og tørklæder i smukke hulmønstre. Denne tradition er fortsat til i dag..

I starten af 1800-tallet blev Haapsalu et turistområde for rige russere og svenskere, og deres fine tøj menes at være inspirationskilden til Haapsalu sjalerne.

Skotland og Shetlandsøerne er også kendte for deres kniplingsstrik, men hvor disse to områder bruger en bund af retstrik er Haapsalu sjalerne på en bund af glatstrik

Sjalerne blev i begyndelsen solgt af strikkerne selv til turisterne. Lange rækker af strikkere sad på veje, hvor turisterne kom og falbød deres varer. Derigennem blev sjalerne kendt ude omkring i hele Europa. Salget fik sit højdepunkt i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet.

De dygtigste strikkere kunne fremstille 20-30 sjaler i løbet af vinteren, og mønstrene gik i arv fra mor til datter, der som regel begyndte at strikke som 4-årig. Nedskrevne mønstre fandtes ikke, de gik i arv fra den ene generation til den næste. I 1800-tallet fandtes der kun få mønstre, men senere kom mange flere til, ofte med en hyldest til naturen koblet ind i mønstrene.

I starten var sjalerne fremstillet af håndspundet uld, men senere blev det muligt at købe finere fabriksfremstillet uld. Sjalerne blev derved finere og tyndere, og det sagdes at de fineste sjaler kunne trækkes gennem en vielsesring. Sjalerne var især strikket i hvidt og solgt til turister, mens de grå og sorte blev solgt lokalt.

Pindene, der blev brugt, var håndlavede af syren eller æbletræ i str. 2,5 til 4. Den dag i dag bruges kun pinde af træ, aldrig metal, da de anses for at være for tunge. Selve strikningen minder mere om den engelske end den vi kender her i Danmark.

Størrelsen var 1 meter gange 1 meter og består af en midterdel omgivet af en bort, begge dele strikket i en helhed. Dertil en kant, som blev strikket i to dele og bagefter syet på borten.

Omkring 1930 opstod de lange rektangulære tørklæder med kun en midterdel og kanten.

Alle mønstre til sjaler og tørklæder bærer navne efter naturen eller for at ære en berømt person fx Greta Garbo eller svenske dronning Silvia. Det første sjal med et nyt mønster blev givet til den person, hvis navn mønsteret bærer. Dronning Silvia fik sit sjal under et besøg i Haapsalu i 1992.

I 1930`erne kom en egentlig eksport i gang, som dog blev stoppet af 2. Verdenskrig, men genoptaget senere under den russiske besættelse. I 1970 begyndte man at fotografere og registrere mønstrene og sjalerne, og bøger begyndte at udkomme. I dag strikkes der stadig mange sjaler i Haapsalu og nu også i resten af Estland, men alle kaldes et Haapsalu sjal uanset hvor i Estland, det er strikket.

Kilde: Knittet Lace of Estonia, af Nancy Bush.


Estisk strik

Andre traditioner

DSC 1329 web

Helt tilbage til det 13. Århundrede har man strikket både til eget forbrug og til salg, især tæpper, vanter og sokker.

Mange arbejder er i stærke farver eller flot mønsterstrik i flere farver.

En opslagsmetode, der er meget elastik stammer fra Estland og kaldes estonian cast on. Se beskrivelse på designsstrik.dk

På YouTube viser Charlotte Kaae hvordan man laver en estonisk fletning i to farver

Madam Munch har rejst en del i Estland og har skrevet om strik derfra på sin blog.

Tvebinding, som jeg har omtalt en del i forbindelse med vore svenske tema i Uldfrestivalen 2017 opstod i Estland og bredte sig videre ud derfra, bl.a. til Sverige, hvor teknikken "slog sig ned" og stadig bruges rigtigt meget. Uldfestivalen har i 2018 et foredrag med Alice Brakchi om strik historisk og kulturelt og vil her bl.a. fortælle om tvebindingens vandring. Fra land til land. Uldfestivalen havde foredraget på programmet sammen med FOF i april 2017. Og da foredraget var vildt spændende bliver det gentaget under Uldfestivalen i 2018.

DSC 1330 web
DSC 1331 web
DSC 1332 web

Letland flag

Lettisk strik

lettisk strik 1 5Letland er især kendt for fine vanter og strømper i mange farver og smukke mønstre. Traditionen med at strikke disse vanter og sokker går 1000 år tilbage. Der er fundet vanter helt tilbage fra det 10. århundrede.

Førhen kunne en teenagepige eje 100 par vanter, en voksen kvinde 300 par. Vanterne blev givet væk ved højtider som bryllupper og begravelser. Bruden strikkede et par vanter til hver af bryllupsgæsterne, og ved begravelser strikkede afdødes familie til kistens bærere. Disse traditioner er gledet ud af dagligdagen, men de smukke strikkede vanter fremstilles stadig, men de fleste nøjes i dag med at eje 2-3 par vanter i stedet for 2-300 par.

Vanter og sokker er strikket i uld, førhen hjemmespundet og plantefarvet. Mønstrene symboliserer sol, måne, stjerne, blomster, fugle og planter. Symbolerne er stadig vigtige for letterne, og ses også i fx keramik og smykker.

Kilde: Europabevægelsen i forbindelse med Letlands EU-formandskab i 2004

lettisk strik 1 1Mange vanter blev prydet med en snoning, gerne i flere farver.

På Drops Designs udvalg af gratis opskrifter fandt jeg dette. Der findes en video sammen med.

LETTISK SNONING:

Snoningen består af 3 omg og strikkes således (farve 1 = grøn, farve 2 = lys burgunder):

1.OMG: * strik 1 ret med farve 1, 1 ret med farve 2 *, gentag fra *-* omg rundt.

2.OMG: Læg begge tråde på forsiden af arb (mod dig). Før farve 1 tråden over til bagsiden, strik 1 vrang og før tråden tilbage til forsiden. Træk farve 2 tråden under farve 1 tråden og videre over til bagsiden, strik 1 vrang og før tråden tilbage til forsiden. Fortsæt således med vrang i skiftevis farve 1 og farve 2, men før altid tråden under tråden fra den sidste m du strikkede.

3.OMG: Strik som 2.omg, men nu føres tråden altid OVER tråden fra den sidste m du strikkede.

Du skal læse opskriften for at kunne følge videoen. Se videoen her.

Tags: snoning, sokker, vanter,

lettisk strik 1 2
lettisk strik 1 3 ny
lettisk strik 1 4

litauens flag

Litauisk strik

Ekelund Smart Hanger for Dishcloths and Hand Towels 1024x1024Det har været vanskeligt at finde noget på nettet om særkendet i strik fra Litauen, men lidt har også ret og kommer her.

Krengerup Hørmuseum forhandler boligtekstiler i høj kvalitet fra Litauen. Det drejer sig om viskestykker håndklæder, forklæder, duge og servietter i hør eller bomuld. Museet syr også efter mål af stof importeret fra Litauen.

Magiske Garner ved Paulette Adam skriver på sin hjemmeside, at hun sælger hørgarn fra Litauen, både en entrådet og en totrådet og i mange farver. Skriver, at det giver en dejlig kvalitet af det strikkede med en tråd hør og en tråd merciseret bomuld.

 

2012 viskestykker litauenUdenrigsministeriet skriver at tekstil - og tøj traditioner går langt tilbage i Litauens historie. I dag findes der mere end 1000 virksomheder indenfor tekstilbranchen. Med en høj kvalitetsstandard også set med internationale øjne. 

Det er en af de mest specialiserede og alsidige industrier i EU. Varerne, der produceres er hjemmetekstiler, strikkede beklædningsgenstande og klude. Men som en niche producere

s der også tekstiler med UV-beskyttelse, med antibakteriel effekt eller antistatiske. Der produceres også stof, linned og undertøj, der er lugtfri, med aromatisk overflade eller termometrisk.

 

Små videoklip fra Uldfestivalen

video-cover

stemning og boder