Sami clothing webAllerede i 1300 tallet begynder strik at blive fremstillet i Europa, og i 1500 tallet begyndte de kongelige og adelige at importere strikkede silkestrømper, og allerede 100 år senere havde almindelige svenske borgere råd til at købe det importerede strik. Intet af dette er dog bevaret. Det blev slidt op til sidste trevl.

En trøje fra 1600 tallet er bevaret og findes på Nordiske Museum i Stockholm. Den er i tulipanmønster og strikket i silke og med guldtråde.

Man ved ikke hvilke veje strikningen tog til Sverige: over Færøerne, over Norge, fra Tyskland og Holland eller en helt anden rute. Måske via hansestaden Visby på Gotland.

Sverige har en lang tradition for strik og andet håndens arbejde, som fx træarbejde. Den lange og stadigt gældende glæde ved uld og strik kan blandt andet ses i antallet af spinderier. Hvor vi i Danmark blot har to spinderier tilbage har man i Sverige 7 store og 6 små spinderier i gang med at forarbejde uld. Dertil kommer endnu 2 svenske spinderier som befinder sig i Litauen. Svenske får kan ikke altid levere nok uld, så der importeres også uld fra bl.a. New Zealand. I Danmark klager fåreavlere over at de må brænde ulden, da der ikke findes aftagere til den. Så vi må med endnu større flid i Danmark fatte pindene og få strikket noget mere. Og hvad er så mere nærliggende end et besøg på Uldfestivalen, med Skandinaviens største udvalg af garn og tilbehør til strik

De mange hemsløjd foreninger og deres store medlemsblad i Sverige vidner også om den rige tradition for hjemmeforarbejdning. I Danmark har vi desværre måtte se Dansk Husflid blive nedlagt og husflidsskoler der mistrives. Samtidigt må retfærdighedsvis også fortælles, at der også findes husflidsskoler i Danmark, der stortrives.
Ligesom det kendes fra Norge har egne i Sverige deres kendetegn i mønstre og farver. Blandt andet er øen Gotland ikke kun kendt for sine smukke gotlandke får, men også for mønstre, der illustrerer blomster, blade og solen.

Den smukke røde farve, der kendes fra mange huse i Sverige findes også i meget overleveret strik. Farven er opstået som et godt og billigt biprodukt til Sveriges store jernudvinding i tidligere tid. Broderier på strik er endnu et kendetegn på det svenske strik

Nu undrer du dig måske over at jeg ikke nævner hækling i mine beskrivelser, men det skyldes at hækling gennem tiderne ikke har været nær så udbredt som strik, hverken i Danmark eller Sverige. Hækling har hørt til i overklassen som fx hæklede duge. Dansk husflid advarede i starten af 1900 tallet den almindelige befolkning mod at hækle, da det ikke var seriøst nok og tilhørte overklassen. Det var spild af tid og sendte et signal om dovenskab og arrogance.

Svensk husflid har også omfattet en meget rig vævetradition. Førhen lærte næsten alle at væve. Der er blevet lavet væve til både børn og voksne. Forskellige egne af Sverige har deres traditioner for farver og mønstre.

Mine svensk/danske børnebørn har en børnevæv, som blev givet til deres fars moster, da hun var barn for 75 år siden.

Svensk strik/Same strik

I Nordsverige, såvel som i Norge og Finland, finder vi same områderne. En omtale af samernes brug af uld må høre til dette åres tema. Samerne er kendt for både væv og strik i klare og flotte farver. De har skullet beskytte sig mod den stærke kulde, og her har ulden været det foretrukne materiale. Dragterne har været kantet med farvestrålende bånd og vanterne har været strikket i smukke mønstre. Vanterne var ofte pyntet med en helt speciel to farve strik kaldet slyngestrik. Du kan finde en lille film om det på youTube eller ved at google slyngestrik. Den er besværlig at beskrive, let at lære fra en film og er en rigtig fin bort til vanter, såvel som trøjer.

Grunden til at jeg skelner mellem svensk strik og same strik er den, at jeg synes det er meget vigtigt at bevare og beskytte etniske traditioner, hvor de i verden måtte befinde sig. Lynhurtigt kan al folklore og etniske særegenheder forsvinde, hvis vi ikke tænker over at bevare. Og så kan vi ikke kende forskel på design fra Danmark og Japan. Det ville være en trist udvikling.

Tvebinding

I 1974 fandt man i Fallun i Sverige resterne af en barnevante, der ved nærmere øjesyn af strikkekyndige viste sig ikke at være strikket i den sædvanlige ret og vrang, men i den teknik, der på dansk kaldes tvebinding. Vanten kan dateres til før 1680. I 1987 fandt man igen en vante i tvebinding og denne dateres fra tidligt i 1600 tallet., og er dermed det tidligste, man til nu har fundet i Sverige i tvebindings teknikken.

Der bliver undervisning i den svenske tvebinding under Uldfestivalen. Detaljerne findes på facebook og under menupunktet ”Information>Festivallens program” her på siden.


Oversættelse fra svenske til danske strikkeudtryk er udarbejdet af firmaet Svarta Fåret og kan findes på wooltimo.dk

Kilder:

  • Twåandsstickat af Birgitta Dandanell, Ulla Danielsson og Kerstin Ankert
  • Vævmagasinet marts 2017
  • Maskor och Medeltid af Anna-Karin Lundberg
  • Strik med nordisk tradition af Vibeke Lind
  • Landbokvinden udgivet af Nationalmuseet