• 1
  • 2

“Saltum Uldfestival” is the largest wool festival in Scandinavia.

For more than 10 years it is taking place the second weekend in May.

At this festival you find everything – the best wool, exciting yarn and a lot of accessories, you will also find workshops, lectures and much more.

Every festival has a theme. 2018 the theme is knitting, tradition and patters from the Baltic countries.

2017 approx. 20.000 visited the festival, it is an El Dorado for all who loves knitting in all kinds of wool and qualities.

Tema 2018 - Baltisk strik

Årets tema på uldfestivallen 2014

”Saltum Uldfestival” ist der grösste Wolle Festival in Skandinavien.

Seit mehr als 10 Jahre findet er jedes Jahr im zweiten Wochenende im Mai statt.

Hier finden Sie Strickwolle und Baumwolle in allen Qualitäten und Farben, Strickmode, Zubehör, Workshops und Vorträge.

Jeder Festival hat ein Thema, im 2018 ist das Thema Strickmode, Stricktradition und Muster aus dem Baltikum.

Im 2017 wurde “Saltum Uldfestival” von ca. 20.000 besucht – ein echtes Dorado für die, die Stricken und Wolle lieben.

I 2015 undersøgte Syddansk universitet hvordan festivaler blev skabt og udviklet i landdistrikterne. Hvilken betydning disse festivaler har for lokale samfund økonomisk, for sammenholdet med mere. Som formand for Uldfestivalen udfyldte jeg et større skriftligt spørgeskema og svarede senere på uddybende spørgsmål over telefonen.

Sammenfatning af rapportens resultater

Festivaler og begivenheder er hyppigt forekommende, veludviklede og i vækst i landdistrikterne, og de er vigtige for liv og identitet. Der er med festivalerne og begivenheder livligt og spændende i de danske landdistrikter, ikke som mange måske tror stille og kedeligt. Denne undersøgelse baseres på en spørgeskemaanalyse blandt 315 festivaler og begivenheder, og respondenterne er ledende kræfter i planlægning, organisering og gennemførelse.

Sports- og idrætsarrangementer, musikfestivaler, kunstneriske tiltag, fødevareshows, markeder og hobbybetonede begivenheder er hovedgrupper, men under overfladen er der en meget stor variation i temaer, stil, former, målgrupper, lokal ressourcetilknytning og indhold. Hovedformålene med begivenhederne er at skabe interesse om temaerne, underholde, promovere lokalområdet og skabe og understøtte sammenhold lokalt. Det økonomiske og beskæftigelsesmæssige formål har en langt mere nedtonet rolle. Nogle festivaler og begivenheder i undersøgelsen er omfangsmæssigt meget små – med under 100 deltagere – andre er store – med over 40.000 gæster. Sammenregnet skaber festivalerne og begivenhederne i undersøgelsen årligt et publikum på godt 2 millioner gæster, og samlet for alle festivaler og begivenheder tiltrækkes et publikum på skønsmæssigt mellem 3 og 4 millioner om året.

Det, som foregår i landdistrikterne, er således ikke ligegyldigt i det samlede billede af livet på landet og i yderområderne. Publikum er både lokale og tilrejsende besøgende, og set med respondenternes øjne bidrages der godt til ikke mindst kystturismens attraktionsværdi. Uden et aktivt og socialt velfunderet lokalt foreningskulturliv ville der næppe kunne afholdes og udvikles festivaler og begivenheder i det nuværende omfang. De er næsten alle dybt indlejrede i foreningslivets økosystem, som mobiliserer dedikerede ildsjæle og engageret arbejdskraft, og som også høster gevinster både materielt og i form af sammenhold og mening. Der er kun nogle få rent kommercielle og ”ikke-hjemmegroede” festivaler og begivenheder i undersøgelsen. Festivalerne og begivenhederne er med til at skabe en klar stedsidentitet, de sætter området på landkortet. Opbakningen fra borgere, foreninger, kommune og erhvervsliv opleves som helt tilfredsstillende. Det er ikke svært at skaffe frivillige.

Der er meget positivt at sige om festival- og begivenhedslandskabet i landdistrikterne og om den kraft og dynamik, som de lokale ildsjæle lægger heri. Men undersøgelsen giver også et billede af, at potentialerne langt fra er fuldt udnyttede til gavn for befolkning, turister, forenings- og kulturliv samt erhvervsliv. En stor kreativitet sikrer, at der kommer nye former for festivaler og begivenheder til. Der balanceres mellem at bygge på veletablerede og elskede traditioner og at sikre en kontinuert fornyelse. Nogle festivaler stivner lidt, og undersøgelsen viser, at de måske med fordel kunne se mere udad for at få inspiration. Der kunne endvidere være grobund for helt nye festivaler og begivenheder, herunder nogle der bygger på stedbundne ressourcer, fortællinger, traditioner mv. i nye iklædninger og nogle, som kan være med til at brede festival- og begivenhedssæsonen ud til flere måneder af året og styrke begivenhedsudbuddet på mere koordinerede måder.

Undersøgelsen demonstrerer, at det økonomiske er en akilleshæl, og man arbejder relativt lidt med konstruktivt at kombinere de almennyttige og sociale formål med at skabe fundament for erhvervsmæssig omsætning og beskæftigelse. Her vurderes der også at være uudnyttede potentialer både i samspil med lokale og udefrakommende erhvervsdrivende. Der er rum for at markedsføre blandt andet tematilpassede produkter og services både på festivalpladserne og i lokalsamfundene i højere grad. Der er også grund til at se nærmere på, hvordan man i en symbiose med ide og program kan professionalisere for eksempel bespisning, overnatning, turguidning, aktivitetstilbud mv.

Endelig er festivalerne og begivenhederne i landdistrikterne kommunikationsmæssigt mere lavgearede end optimalt. De er på godt og ondt startet nedefra, og ingen organisationer har til opgave at give et overblik over den samlede aktivitet. For den enkelte festival/begivenhed kunne brugen af sociale medier styrkes både i forhold til befolkning og turister. Men også mere avancerede former for erhvervssamarbejder om koordineret branding kunne udvikles og tages i brug. Festivalerne og begivenhederne kan måske sammen med andre (koordinerede) kommunikationsbestræbelser i lokalområderne bidrage til at skabe et positivt billede af landdistrikterne som bosætnings- og udviklingsområde.

Fremme af festivaler og begivenheder indbefatter også det kommunale arbejde med at trimme og videreudvikle fysiske faciliteter i byerne og landskaberne, således at det bliver bekvemt for aktørerne at afholde festivaler og begivenheder, og således, at de bliver attraktive og tilgængelige for besøgende og beboere.

Festivaler og begivenheder i landdistrikterne er bestemt ikke geografisk isolerede fænomener. De indgår i mange forskellige alliancer idemæssigt, ressourcemæssigt mv. med aktører uden for lokalområderne. Den igangværende udvikling hen mod flere strategisk velvalgte alliancer med kræfter udenfor kan bidrage til, at festivalerne og begivenhederne også fortsat har forandrings-, fornyelses- og vækstpotentialer.

Der er gode betingelser for at afholde og udvikle festivaler og begivenheder i alle typer af landdistrikter. Selv små landsbyer er med, og undersøgelserne viser også, at man ikke nødvendigvis behøver at være lokaliseret tæt ved de større byer for at skabe en vellykket festival og et solidt publikumsgrundlag. Også i den forstand er festivaler og begivenheder et frugtbart element i en fremtidig landdistriktsudvikling.

Download og læs hele rapporten om FESTIVALER OG BEGIVENHEDER I LANDDISTRIKTERNE

Nyhedsbrev

Uldfestival på TV2Nord "Salto"

Se udsendelsen om uld og uldfestivalen fra TV2Nord Salto d. 18. oktober 2017 

Inspiration til besøg i Blokhus

blokhus magasin