Kære alle med glødende strikkepinde og hæklenåle.
uldfestivalens bestyrelse har besluttet at formidle strik til for tidligt fødte børn til vores sygehuse.
Sygehusene mangler tøj til de meget små børn: trøjer, huer, smukke tæpper, dåbskjoler og meget mere. Så har du lidt tid i overskud modtager vi i Uldfestivalen det gerne og med stor tak. Vi videresender det til sygehusene, i første omgang de Nordjyske.
Der er et par kriterier, der skal være i orden. Trods det at vi er en Uldfestival, skal det strikkede af hygiejniske grunde være i bomuld. Også gerne økologisk bomuld for at spare de små nye liv for bomuldens giftstoffer.
Vi vil prøve at få opskrifter lagt ud på hjemmesiden til fri afbenyttelse.
Du må meget gerne sende din gave til Kiirsten Pedersen, Sønderkær 12, Øland, 9460 Brovst.